Livspustet

Det lille åndedrag venter på det rigtige øjeblik.
Barnet er ved at blive født.
Organer og celler er færdige med at udvikle sig og sidder parat på aftalte pladser i kroppen. De venter på signal fra åndedraget. Det er et team, som har eksisteret i århundreder, og enhver kender sin opgave. Teamet er nedsat af Universet, og det har ikke behov for kurser i teambuilding for at kunne arbejde sammen.
Åndedraget holder vejret:
Nu!
I samme stund den nyfødte begynder at gispe, springer det ind på luftvejen og hjælper til.
”Her er jeg!”
Og så ånder det i lange, dybe drag og hjælper den lille med at tage livet ind. Den brugte luft siver ud igen og befrier kroppen for det, den ikke skal bruge.
Energien pulserer. De bløde muskler lader op.
Lederne af celler og organer er selv med i teamet. De går forrest og har overblik og evne til at motivere deres medarbejdere.
Det lille barns krop rødmer langsomt og byder livet velkomment.
”Se, hvor fint hun gik i gang med at trække vejret af sig selv,” siger far.
Den nyfødte kigger med sit viise blik på mor.
Et blik forbundet med Universet.
Mor kan ikke tage øjnene fra dette blik.
”Se hende,” siger mor til far, “de øjne går direkte ind i mit hjerte,” hvisker hun, ”som om vi har kendt hinanden hele livet.”
Far smiler og nikker.
Det lykkelige åndedrag spreder sin livsenergi i barnets krop.