Om Alice Persson

Mit formsprog

Jeg arbejder med en motivkreds af dyr og mennesker i mere eller mindre definerede omgivelser, overvejende i naturen. Den dominerende farve har i flere år været blå og strømmer som vand eller luftart igennem billederne, som omgivelser for væsenerne. Efterhånden arbejder jeg med mange flere farver.

Ofte ses dyre- og menneskeskikkelser i en form for kontemplativ sameksistens. Jeg skildrer en verden, hvor naturen vil os noget, og hvor alle væsener og naturen selv, er besjælet.

Jeg interesserer mig for at kalde de ting frem, som ligger indeni mig – fra en slags parallel drømmende bevidsthed eller underbevidsthed.

Jeg henter min inspiration i min indre verden. Den blå farve er en perfekt vært til at huse mine ”syner”, uden at billederne af den grund fremstår kølige.

Min arbejdsmetode er at ”fremkalde” nogle af de væsener og landskaber, der dukker op i den blå tåge i mine billeder. Nogen får lov at stå som skitser, når de fungerer i den form, andre er mere gennemarbejdede. De blå farver får modspil af f.eks. orange eller røde farvepletter, som giver liv og varme i det blå og er med til at pege på centrale motiver.

Mine arbejdsmæssige udfordringer er at opnå en balance i mine kompositioner og ikke lade min historie ”tippe” pga. motiver, der trænger sig på. Desuden er der et åbent område mellem at antyde mine figurer og male dem mere præcist, hvor jeg arbejder med at finde en balance i netop det tilfælde, jeg beskæftiger mig med.