Kvinder der elsker for meget

Kvinder der elsker for meget er en bogtitel. Har du læst den og genkendt dig selv i den? Elsker du for meget? Prøver du at redde en anden ud af et misbrug? Er du mere optaget af at hjælpe andre end at tænke på dig selv?
Nyt gruppeforløb i maj/juni 2018
Torsdage kl. 17.00-20.00
17.5.-31.5.-14.6.-28.6.
Pris: 500 kr. pr. aften.
Ved Bellahøj Syd 20, København
Tilmelding er bindende for hele forløbet.

Bestil en gratis forsamtale

 

Hvis du kan nikke genkendende til et par af følgende spørgsmål, er en udviklingsgruppe måske noget for dig

  • Har du problemer i dine kærlighedsforhold? Skifter dine følelser mellem stor glæde og kæmpe sorg?
  • Er du “to personer” indeni? Oplever du, at den ene er fornuftig og voksen og den anden som et følsomt barn fuld af længsel?
  • Er du bange for at miste, hvis du siger din mening?
  • Får du nogle gange lyst til at slå, fordi du føler dig afmægtig?
  • Ligger dit fokus hele tiden på din kæreste, så du forsømmer andre ting i dit liv?
  • Tjekker du konstant, om “det hele er i orden” hos kæresten?
  • Ændrer du dig og dine meninger, så din kæreste eller andre mennesker bedre kan lide dig?
  • Er du bange for at blive ladt alene?
  • Er det svært for dig at mærke dine grænser?
  • Finder du dig i virkeligheden i for meget?

Gruppeforløb for kvinder

Ingen behøver at leve sit liv for kun at hjælpe andre eller mistrives i et usundt parforhold. Det er muligt at finde frem til, hvor meget du vil gøre for andre, og hvornår du kan tillade dig at være egoistisk på en god måde.

Det kræver motivation og vilje at kigge på disse problemstillinger.

Udviklingsgruppen er for dig, der gerne vil arbejde med dine handlemønstre. I gruppen får du støtte til din individuelle proces og oplever, at du ikke er alene om at have disse problemer.

Facts om “kvinder der elsker for meget”

Mennesker der elsker for meget fokuserer mere på deres partners behov end på deres eget. Ved hjælp af noget, de mener er kærlighed, prøver de at ændre på en afhængig, depressiv, lukket eller voldelig kæreste. De begynder at kontrollere og manipulere. De mister sig selv mere og mere og ved ikke, hvad de selv har lyst til i livet. Det er skamfuldt for dem at lade sig byde sådan en behandling, og de begynder at isolere sig fra venner og familie. Kærlighedslivet bliver et dødsensalvorligt drama. Læs mere i bøgerne “Kvinder der elsker for meget”, “Forelsket i en drøm” og  “Når kærligheden kammer over”

Medmisbrugeren lider, men skjuler sig bag misbrugeren. Tager alt for meget på sine skuldre og prøver at redde et andet menneske, der imidlertid selv er ansvarlig for sin situation. Medmisbrugeren sørger for, at ingen opdager, hvordan det står til. Medmisbrugeren giver andre alt, men kan ikke tage imod hjælp selv. Medmisbrugeren er med andre ord ekspert i at tage sig af andre, men i tvivl om sin evne til at tage sig af sig selv. Man kan give så meget ud af sig selv, at man mister sin energi. Læs mere i bogen “Gør dig fri af andres misbrug.

 

Nyt gruppeforløb i maj/juni 2018
Bestil forsamtale på 61 66 03 44

Min adresse

Ved Bellahøj Syd 20, 1.th.
2700 Brønshøj
 
 

Kontakt mig

Mobil  61 66 03 44

Hvis jeg er optaget, når du ringer, så læg en besked - og jeg ringer dig op hurtigst muligt.

Kort om mig

Eksamineret organisk krop-psykoterapeut ved Dansk Institut for Psykoterapi og Uddannelse.

Biologisk choktraumebehandler fra Skolen for Psykosomatik.