Tanker! – velkendte, uvelkomne tanker …

De har været der længe og føler sig godt til rette i din stue. Hjemmevant slænger de sig i sofaer og lænestole. Nogle dumper sidelæns ned i lænestolene. De svinger benene op over armlænene, hvor de hænger og dingler. Andre tanker linder på gardinet og kigger ud ad vinduet, mens de fjerner visne blade på blomsterne og udtaler profetier. En tanke siger med løftet pegefinger: ”Sig pænt tak til damen.” En anden står og læner sig op ad radiatoren. Dens øjenbryn er hævet på en sigende måde.

Du kan ikke huske, om din stue nogensinde har været helt tom for tanker.

Du bryder dig ikke om dem, men ønsker heller ikke, at de flytter. De er bedre at have hos dig end ingenting. Tomhed er ikke til at holde ud.

I mange år har du ikke bemærket tankerne. De er nærmest blevet en del af dig selv og har bestemt over dig længe. De er oprindeligt ikke dine egne, men er kommet udefra og har sat sig fast i dit indre.

  • Sig mig, hvem tror du egentlig, du er?
  • Dine frikadeller er ikke lige så pæne som mors.
  • Det er grimt med fregner.
  • Det hele kan være lige meget. Bliv du bare liggende i sengen.
  • Kan man aldrig sige noget til dig, uden at du mukker?
  • Det hele går ad helvede til.
  • Sissemøjso, det er, hvad du er.
  • Du får alligevel ikke et andet arbejde
  • Du har da ikke fortjent …
  • Lige meget hvad du rører ved, skal det ødelægges.
  • Så tag dig dog sammen.
  • Du er alt for fed.
  • Nu har du igen spist for meget.
  • Du finder aldrig en mand.

Ofte bliver du så træt af at høre på dem, at du råber. Du beder dem om at holde kæft. Der bliver stille et øjeblik, og så begynder de forfra. Først dæmpet, og ikke alle, men lidt efter lidt larmer de igen.

De vader rundt i sjælens bolig.

Støvekosten

Du bevæbner dig med en lang støvekost og jager alle de tanker, som ikke er dine egne, ud af stuen. Der bliver en farlig ballade, og de hvæser, hvisler og sprutter, men lige meget hjælper det. Din kost får fejet alle de tanker herut, som ikke har noget at gøre inden i dig.

Bag en stol, i et trangt hjørne, finder du en ældgammel én.

Det er en af dine egne oprindelige tanker, én af dem, der kommer fra din indre kerne.

Den er skrumpet ind efter mange års ophold i hjørnet.

Et kærligt gensyn med dine egne tanker

Glad genkender du tanken, som hedder “Jeg er tryg ved livet”. Du rækker hånden ud og trækker tanken op at stå. Dens ben ryster. Du støver den af og sætter den i din bedste lænestol. Stryger den over håret.

“Velkommen tilbage,” siger du.

“Taak,” hvisker den autentiske tanke.

“Du må undskylde, at jeg har overset dig. De andre har simpelthen fyldt det hele. Men det bliver anderledes nu. Du skal få al den næring, jeg kan undvære.”

Tanken smiler taknemmeligt til dig og peger på et ældgammelt kukur:

“Der sidder en af mine venner inde bag ved det ur.”

Du går hen og kigger.

Og minsandten: Her sidder en anden gammel tankeven: “Jeg har ret til at være her.”

“Endelig,” siger tanken, “jeg har siddet her i en evighed og kaldt på dig.”

Det er på højeste tid, at den kommer op at stå og bliver støvet af. Du fjerner de gamle edderkoppespind, der klæber til den.

I dagene efter finder du flere smukke tanker gemt rundt omkring.

Du nærer dem, så godt du kan.

Skridt for skridt forener tankerne deres nyvundne kræfter. De forhandler med de gamle tanker, som engang var nogle, der passede på dig. Kommer overens med, hvordan de kan arbejde for det gode liv.

Sjælestuerne dufter friskt og rent.