Gruppeterapi

Kvinder der “elsker for meget” – eller – kvinder der har svært ved at elske sig selv.

At kende til dette fænomen kan hjælpe dig, hvis du ikke forstår, hvorfor der er drama i dit kærlighedsforhold.

Gruppeforløb maj/juni 2018

Er du mest ulykkelig i dit kæresteforhold?
Hvorfor skal du gå og være flov over, at du igen og igen går tilbage til din kæreste? Din kæreste, som du rationelt ved, at du ikke kan have et tilfredsstillende kærlighedsforhold til. Din omgangskreds råder dig til at droppe ham. Nogle gange siger du højt, at NU gør du det. Nu forlader du ham. Men når du så ikke følger denne impuls, rammer skammen dig. Og det er pinligt, når venner efterhånden bliver immune over for det du siger.

Længslen efter kærlighed – og vennerne
Når længslen efter kærlighed viser sit ansigt, svigter modet dig. Tanken om at blive alene er rædselsvækkende. Indeni bilder du dig selv ind, at forholdet godt kan blive til noget, hvis du bare … Så du skaber en drømmeverden omkring kærligheden og tænker på, hvordan det kunne være. Ikke hvordan det i virkeligheden er. Og du vender tilbage til ham. Igen. Vennerne begynder at trække sig. For de forstår ikke, hvad der sker med dig. Og du forstår det heller ikke selv. Eller du trækker dig fra dem. Fordi det er pinligt at fortælle dem det. Igen. Og igen.

Her er lidt eksempler på, hvordan det kan føles at være en kvinde (eller mand), der “elsker for meget”:
– I er kærester, men det virker ikke sådan. Du er i hvert fald ikke sikker på, om du kan stole på det.
– Andre siger, at han kontrollerer dig og skælder dig for meget ud.
– Nogle gange er det godt at være hos ham, men alt for mange gange er det skidt.
– Nogle gange er han så fantastisk sød, så du hurtigt glemmer alt det negative.
– Du er ofte sikker på, at der er noget galt med dig.
– Hvis du bare gjorde noget andet eller opførte dig anderledes, ville det blive godt, og han ville elske dig.
– Du prøver at holde dine grænser, men kommer til at rykke dem igen og igen.
– Han kritiserer dig ofte, og du finder det berettiget. Han har jo ret …
Du ved inderst inde, at der er “noget galt” med dig.

Kvinder der elsker for meget - Og du har en anden side, som er meget mere skjult. En lille bange del, der nødigt viser sig, men som kommer til at flippe helt ud nogle gange, når panikken griber om sig. Og denne del begynder at styre hele dit liv ...

Kvinder der elsker for meget. Og du har en anden side, som er meget mere skjult.
En lille bange del, der nødigt viser sig, men som kommer til at flippe helt ud nogle gange, når panikken griber om sig. Og denne del begynder at styre hele dit liv .. Du bliver som et lille barn, der er bange for at blive forladt.

Alenehed
Der findes mange flere eksempler på, hvad mennesker går igennem for kærlighedens skyld. For ikke at ende med at blive alene. Vi tror, det handler om kærlighed. Men i virkeligheden handler det om afhængighed. Vi kommer til at misbruge hinanden i vores ønske om ikke at føle os alene. Efterladt i et kedeligt liv uden kærlighed. Derfor bliver denne kærlighed, eller ønsket om den, til en ren besættelse.

Hvordan ændrer man mønsteret?
Kan det lade sig gøre at slippe ud af de mønstre? Ja, det kan lade sig gøre. Ved at kigge på dine gamle sår fra barndommen. Men det kræver, at du går helt og fuldt ind for sagen. Dette projekt skal blive det vigtigste i din verden. Du skal vide, at det tager tid at arbejde med det. Læs bøger om emnet, f.eks. “Kvinder der elsker for meget”, “Forelsket i en drøm”, “Når kærligheden kammer over” og “Gør dig fri af andres misbrug”. Find ligesindede, opsøg grupper.

Giv dig selv muligheden for terapi. I psykoterapi møder du en hjælpende hånd. Én, der guider dig. Du kan opnå at finde ind til dig selv uden selvkritiske tanker. Du kan finde den kærlighed, du længes sådan efter. Både til dig selv og til en anden.

Hvorfor psykoterapi?
Fordi du her får en mulighed for at komme ned og mærke roden til det svære. Det er nødvendigt at rydde op i de gamle mønstre for at kunne gå videre i livet og være fri. Fordi psykoterapi virker.

Hvordan foregår psykoterapi?
I terapien kigger vi på din livsbagage: den måde, du i dine første leveår var knyttet til dine omsorgsmennesker på, betyder meget for, hvordan du i dag er sammen med dine relationer. Men vi befinder os ikke kun i din fortid. Tværtimod arbejder vi meget i nutiden, med her-og-nu-situationer. Men for at få et indblik i årsagen, er det nødvendigt at vi lyser på tidligere begivenheder med nutidens lygte og bibringer forståelse for, hvorfor du reagerer som du gør. Vi fokuserer på dine ressourcer, som kan blive usynlige for dig, når du er i panik.

Hvorfor hjælper det?
Fordi du får en chance til at reparere det, der engang gik i stykker. Måske var det umuligt for dig i din familie at bede om knus og kram. Måske måtte du ikke være vred og ked af det. Måske var du nødt til at tilpasse dig. Du havde ikke ret til at vise dig fra din autentiske side. Terapi sender de følelser, som du stuvede af vejen, op i lyset, så de kan blive helet sammen med en anden. Når det sker, mærker du lettelse, ikke kun i dit hoved, men også i kroppen. Du får en dybere fornemmelse af at være god nok. Du behøver ikke at leve i smertefyldte forhold.

Jeg har været der selv
Jeg har stor erfaring i at hjælpe mennesker, som “elsker for meget”. Mennesker, der har modet til i terapi, i et trygt rum, at dykke ned og mærke de fortidige sår. Gennem min terapeutuddannelse og lang tids terapi har jeg arbejdet med dette mønster. Jeg har pløjet stien, har selv været på rejsen og hjælper dig gerne på din.

Kærlig hilsen,
Alice


61 66 03 44