Det indre barn er en metafor for dine følelser

”Det indre barn” er summen af de prægninger, du som barn fik af dine omsorgsgivere. De positive og de negative. Du har både et ”skyggebarn” og et ”lysbarn” indeni. De repræsenterer dine forskellige følelser.

Sårende adfærd fra andre forankrer sig dybt i det ubevidste. De følelser, du ideelt set skulle have reageret med, blev spærret inde. De var uønskede. De indelukkede følelser forhindrer dig som voksen i at leve dit fulde potentiale ud. Herfra kommer uhensigtsmæssige mønstre i voksenlivet.

Det indre barn – dine følelser – har brug for et hjem at være i. Inden i dig. Du behøver – ligesom andre mennesker – et sted, hvor du kan føle dig tryg og velkommen. Et sted, hvor du kan være dig selv.

Barndomshjemmet og de uhensigtsmæssige mønstre

Ideelt set var dit barndomshjem sådan et sted. Hvis du følte dig elsket og accepteret, var dit hjem et varmt hjem. Denne grundlæggende følelse af at være velkommen tog du med dig ind i voksenlivet. Du føler dig som voksen tryg i verden og i dit liv. Du har tillid til dig selv, dine evner og andre mennesker.

Men ikke alle menneskers barndom var fuld af accept og kærlighed. Måske har du traumatiske erindringer om din barndom, måske har du fortrængt erindringerne herom.

Måske siger du, at din barndom var normal eller lykkelig. Men når du kigger nærmere efter, forholder det sig ikke helt sådan. Den lykkelige barndom handler ikke om fravær af dysfunktion og misbrug, men om accept og fremfor alt følelsesmæssig nærhed. Det er netop følelserne, som ofte bliver skjult, selv i ”gode” familier. Og det er dem, der senere fra deres skjul i kroppen viser sig som uhensigtsmæssige mønstre.