Mobiltelefonen har taget mennesket med storm. På både godt og ondt. Ofte hører jeg medmennesker i min terapeutpraksis udtrykke ønske om at blive uafhængig af tingesten. At kunne slappe af uden at skulle besvare, tjekke og kommentere hele tiden. Være på vagt for næste sms.

Men det kræver mod og afvænning at undvære telefonen hvert minut i livet. Det interessante er – ud over at vaner kan være lette at anlægge og svære at afvænne i al almindelighed – om der en anden funktion, telefonen udfører. For eksempel at dække over noget, du ikke har lyst til at tage stilling til eller mærke. Noget i dit liv du er utilfreds med?

Hvad er det farlige ved en tavs telefon? Det skulle da være dejligt at undvære disse skingrende forstyrrelser.

Lavt selvværd?

Men hvis dit selvværd ikke er for godt og du er bange for ikke at blive accepteret af andre, kan det føles, som om du falder i et sort hul, når du skal undvære telefonen. Din ven. Din vej til de andre. Og alligevel. Ensomheden kommer nærmere. Selv om den også er der, når du ser dine venners opslag om fest, glæde, familier og ferier.

Der bliver så stille, at du tror verden er gået i stå. At de mennesker, du kender, er blevet borte.

En hvirvelvind tager dig med, hvirvler dig op i luften og slynger dig rundt og rundt i dit ældgamle mønster. Du forsvinder ud af virkeligheden, kan ikke tænke klart. Måske skriver du på Facebook, at din telefon er gået i stykker, og at du er lettet over stilheden. Men det er løgn. Du ved godt, at det ikke er sandt. Ingen må se, hvad du virkelig føler. Du fortolker og fortolker på de andres adfærd. Får den til at passe med, at de ikke vil være sammen med dig. For det er sandheden indeni. Ingen vil være sammen med dig. Du føler dig forkert. For det er din inderste overbevisning, at du er forkert.

Faret vild i hvirvelvinden af tanker har du svært ved at komme af. Du letter fra jorden, dine fødder svæver rundt et sted uden jordforbindelse.

eller ring 61 66 03 44.

Kærlig hilsen – fra én, der selv har prøvet det …
Alice