Inspiration
- mit liv har altid været præget af min interesse for mennesker.
Menneskers psyke og bevæggrunde …
Jeg har nok været et stort ”hvorfor-barn” og har udviklet mig til en ”hvorfor-voksen”, optaget af eksistentielle spørgsmål. Derfor har det været naturligt for mig at uddanne mig til psykoterapeut.
Ud over de lærere og teoretikere, som har dannet grundlag for min uddannelse, herunder Malcolm Brown, Alexander Lowen, Fritz Perls, David Boadella, Alice Miller og Peter Levine, er jeg fagligt og personligt meget inspireret af forfatteren og psykiateren Irvin D. Yalom. Hans store bog om eksistentiel psykoterapi handler om, at alle de problemer, vi mennesker støder på, i sidste instans hænger nøje sammen med de fire grundvilkår for vores liv: døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden.
Vi sejler alle i den samme eksistentialistiske båd.
På trods af disse fælles vilkår er vi dog alle forskellige. Derfor arbejder jeg i terapien ud fra princippet om, at hvert menneske har brug for sin egen skræddersyede terapi.